Toldgate’s Weblog


Hjemme i DK
maj 25, 2008, 3:03 pm
Gemt under: Forberedelser

Det er 1 hel uge siden, vi kom tilbage til DK – en laaaannnng uge…

Flyveturen gik fint, selvom der stadig ikke var meget plads. Ida sov en del, så der var fred ;) Desværre blev vores fly fra Amsterdam til Billund aflyst, så vi stod i kø i 2 timer for at blive booket om. Det var ikke kronede timer for KLM, der glimrede ved at lukke skranker mens der stadig var ca 100 i kø… Tænk sig, at man kan blive glad over, at der “kun” er 50 numre til, at det er ens tur ;)

Men… vi kom hjem i god behold og fik kørt bilen sikkert til Aalborg, hvor der blev sovet en del resten af weekenden.

Nu kæmper vi med at finde ud af, at der ikke kommer nogen og reder seng, tager af bordet, støvsuger osv hver dag. Mon man kan købe en mexicaner???

Det var det sidste her på bloggen :D



USS Midway
maj 3, 2008, 9:30 am
Gemt under: Forberedelser, Uge 2

Inden vi forlod San Diego, ville vi besøge det gode skib USS Midway, som har deltaget i 2. verdenskrig, korea, vietnam og den første golfkrig. Nu er det museum sammen med en masse fly. Vi har lige lånt et overisgtsbillede, så I kan se, hvor stort hangarskibet er

Der var masser af fly, man kunne prøve at sidde i, så det gjorde vores dejlige børn – og de voksne stod lige bagved i køen ;)

 

Og lidt ønsketænkning nogle dage ;)

Det bedste for Christian og Tobias var turen i flysimulator! En lukket kasse der kunne dreje 360 grader – og det gjorde de! Udefra så det ud som om de gik i spind og styrtede til jorden. De påstår, at de blev ramt af en fej fjende, og derfor selvfølgelig ikke kunne gøre for det ;) De vandt næsten krigen og skød hele 2 fly ned – begge fjendtlige…

Derfra kørte vi i seks timer, som I kan se af det foregående indlæg :D

 



Sidste dag…
april 19, 2008, 4:37 pm
Gemt under: Forberedelser

Så er det absolut sidste chance for at få pakket, købt det der, man sikkert kommer til at mangle, sendt katten i pleje, ryddet op, gjort en lille bitte smule rent osv osv osv.

Børn og mand har været ude og se på det gode vejr med vores nyindkøbte digitale spejlreflekskamera – Christian er næsten i ekstase :D

Ida - skovpige